Catrine Engelgreen

CatrineMed en opvækst i Nordjylland hvor man hurtigt kan være “for mejet” begyndte Catrine Engelgreen tidligt at interessere sig for, hvad historierne kan gøre for det enkelte menneskes fortælling – om sig selv og andre. Hun øvede sig og gjorde sig umage med at fortælle – og det gør hun stadig. Hun har fundet ud af, at historierne kan bruges til at finde ud af, hvem man er og hvem man gerne vil være.

Catrine Engelgreen er som foredragsholder kendt for at skabe en god stemning og give stof til eftertanke. Hun brænder for at mindske afstande mellem drøm og virkelighed, så vi som mennesker bliver mere tilfredse og glade. Catrine er meget oprigtig i sin formidling og deler ærligt ud af egne dyrkøbte erfaringer omkring forandringer. Temaerne er ofte håb, mod og drømme og det hele er pakket ind i Den Grønne Tråd.

Læs mere om Catrine her: www.engelgreen.dk