Mariane Josefsen

Mariane Josefsen fotograf Linda Hansen (2)Historiefortæller Mariane Josefsen
er en dreven, sødmefuld og levende fortæller. Med alvor og et glimt i øjet fortæller hun historier om livets store og små dramaer, med fokus på de helt nære relationer mellem mennesker. Hun har et godt blik for menneskene derude og præsenterer altid sine karakterer med varme, humor og kærlighed.

Mange af Marianes historier har hun komponeret selv, andre har hun læst og farvet med sit eget udtryk. Alle hendes historier har bid, et lille sving med halen, lidt at grine af eller noget at tænke over. Mariane byder i dette forår også på tre meget forskellige fortælleforestillinger: ”Irmafortællinger” ”Tårefabrikanten” og ”Hjortens flugt”.

Mariane Josefsen har været historiefortæller siden 1999 og har stor erfaring med mødet med publikum. Hun er medlem af fortællescenen Best Tellers. Og i fortælletruppen ”Vigga og Brohovederne” fortæller hun kontinuerligt på Teatret ved Sorte Hest. Mariane fortæller i hele landet for både børn og voksne. Ud over fortælling tilbyder hun undervisning i historiefortælling for børn og for voksne.

Se mere på www.historiedamen.dk

historiedamen@gmail.com

Tlf 41433687